1 - Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.
2 - Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg haver trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.
3 - Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus.
4 - Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som I ikke fik, eller et andet Evangelium, som I ikke annammede, da fordrage I ham taaligen.
5 - Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.
6 - Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder.
7 - Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium?
8 - Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen.
9 - Thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader haver jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder.
10 - Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande.
11 - Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det.
12 - Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
13 - Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler.
14 - Og intet Under! thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
15 - Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.
16 - Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.
17 - Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristigen roser mig.
18 - Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.
19 - Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge.
20 - I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet.
21 - Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed), er ogsaa jeg dristig.
22 - Ere de Hebræer? jeg ogsaa. Ere de Israeliter? jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? jeg ogsaa.
23 - Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg haver arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare.
24 - Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet.
25 - Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang stenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet.
26 - Jeg haver udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vandstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre;
27 - i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;
28 - foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.
29 - Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver forarget, og det brænder ikke i mig?
30 - Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.
31 - Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.
32 - I Damascus bevogtede Kong Aretas’ Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig;
33 - men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren, og undflyede af hans Hænder.
